hun er 

d

Østerbro teater 2022

tekstuddrag #1

Det starter altid på samme måde, med et opslag på en togstation.

Et billede hvor hun smiler på den søde, lykkelige jeg-har fremtiden-foran-mig-og-i-øjnene-måde og nedenunder billedet, teksten: 

”Har du set...?” 

På togstationer, på lygtepæle mellem anarkist-klistermærker og tilbud om sproglektioner hænger hun. De blå øjne kigger på dig, mens teksten nedenunder spørger: 

”Har du set...?” 

Siger:

”Ring til.” 

Og på Facebook bliver billedet delt. En gang og en gang mere. En endeløs strøm af delinger. Hendes ansigt formerer sig fra profil til profil fra story til story under overskriften. ”Hjælp”. Hun er en storm. Hun er i alles hjem. Hun er overalt, hun minder dig om din søster, din gamle kæreste, din ven, dig selv. 

Hun blev sidst set en sen aften, men kom aldrig hjem. Og opslagene bliver til et indslag til sidst i 18-nyhederne, hvor en vært med nystrøget skjorte lægger ansigtet i nu-handler-det- om-noget-alvorligt folder og på vegne af politiet beder offentligheden om hjælp til at finde hende. 

Hun kunne hedde Laura eller Ofelia eller Hazel, og det er vigtigt for offentligheden at forstå, at Hazel er utrolig savnet af sine forældre. De sidder hjemme i stuen, bider deres fingre til blods, mens de venter på et opkald, eller på at døren går op, og hun står der i døråbningen med uglet hår og et skyldbetynget udtryk i ansigtet, mens hun siger 

Undskyld

Undskyld

Min telefon gik ud 

Men hun dukker aldrig op. Nej, i stedet bliver det lille indslag hovedhistorien på alle kanaler. 

Det er gule bannere med sort skrift der skriger: BREAKING. Clickbait og en afbrydelse midt i hoved udsendelsen. Reporterne står opstillet foran politistationen en blæsende aften, fylder ventetid ud 

det er ikke meget vi ved
på nuværende tidspunkt 

fuldstændig klar er de. De er kommet for at fortælle dig det seneste nye. Det dugfriske, hevet ned fra hylderne om stakkels lille Hazel med de lysende blå øjne. Hende der forsvandt i natten. 

Et telefonopkald. En stemme der kommer skrattende igennem. 

Godmorgen det er politiet.
Jeg ringer angående Hazel.
Hun er død.

Det starter altid på samme måde 

Og slutter næsten også altid på samme måde. Ja, bøgerne, tv-serierne, nyhederne, reklamerne og sangene er befolket med hende; den døde kvinde.

Med lysende blå hud skyller hun op på en strand og en historie kan begynde. Hun hyldes, festicheres, smadres og glider langsomt i baggrunden for en fortælling, der måske slet ikke handler om hende.

Hun er død er musikdramatisk forestilling om vores kulturs besættelse med vold mod unge kvinder. Hvorfor den her endeløse gentagelse af den samme historie? Tror vi stadig på en forløsning fra volden, hvis bare vi forstår den?

tekstuddrag #2

At leve er kun at vente på du bliver skudt. 

En politimand samler dine ejendele op fra skovbunden. Nyhederne smider rundt med dit billede, reddit tråde gætter på hvem slog dig ihjel. En eller anden langt væk synes de knuste hjerteformede briller de finder ved siden af dig, er interessante og laver biografplakater med dem. En anden bliver helt forelsket i dit røde hår og tænker: vi smider det på en plakat. Det sælger billetter. Nogen får din døde krop til at sælge sko: 

Oh, Hi lovelies
I’ve come to sell you shoes. 

Don’t worry about the back of my head missing; makeup will take right care of that. Nothing a little water, soap and concealer can’t fix. Due to the me-being-dead and all there is no longer any individual desire left in me. 

I am here for you.

I am all for you.

Available for you.

A shoe? 

En skriver en tv-serie ikke om dig, men en død dig. Den døde dig er omdrejningspunkt. Du er der slet ikke, men en politimand, der ser dig - altså døde dig - han er der. Og årrrrrhhh det er hårdt for ham, han har virkelig kvaler ved at skulle efterforske din død og det påvirker hans ægteskab, forhold til børnene, men i sidste ender forløser du også hans indre, forstenede traumer og han kører mod horisonten, som en fri person. Takket være: Døde dig. 

Serien vinder priser på priser. 

En pris for hvordan dit døde ansigt bliver sminket. En anden for lyden, når de finder døde dig. De står på scenen og klamrer sig til deres statuetter, dem der skabte det hele, mens de takker Gud og dig. Altså døde dig. Ej, men de bliver rørte over hvor meget inspiration døde dig har givet dem. Tårerne triller ned over deres kinder for det der er så fuldkomment vidunderligt med døde dig er, at der er så uendeligt meget plads til én. Døde dig er en portal. Et bundløst hul kaldet døde dig. 

Ja, for du er forholdet til alles døde mor. Hende, der plejede at glide henover gulvet iført rød læbestift bare for spørge: ”har I nogle følelser jeg skal rumme?”

 Ja, og du er kuren mod den dalende sexlyst og de snarligt grå hår. Du er havet der rører ved himlen og den første gang man oplevede en seksuel følelse. 

Man kunne blive ved - for døde dig har helt utroligt travlt

Du skal ligge I bagagerummet på en bil I et scenarie kaldet: ”Skodesigner begraver døde dig”. 

Se bare, hvor vidunderlig den døde
ankel ser ud en I den her sko. 

Du skal gruppevoldtages af folk indsmurt I olie for at sælge
italiensk designer tøj. 

Yes oh yes det her er helt bestemt
kjolen du har ledt efter til det der
sommerbryllup

Du kan se godt ud selv hvis tilfældet
skulle være ude og du dør, og er det
ikke lige præcis det vi allesammen
længes efter: Looking good when
dead

Døde dig ligner I alle fald en million mens du bliver skudt i et
skummelt hotelværelse, for at sælge dyrt undertøj. 

Når du hvisker som en lille killing. En lille kitten: hello kitty.
Kravler hen ad gulvet like a little kitten. 

En lille død kitten der er kommet for slikke alle dine sorger ud
af dine sår, for der er ingenting, der sælger så godt som sex. 

Eller

sex plus døde dig. 

Døde dig, der også kan sælge dukker til børn: Der kan markedsføre en plastikdukke til de 4- 7-årige. Døde dig er så lykkelig for at kunne lære pigerne, der køber dig med hjem, at det bedste man kan være her I verden,
er død! Død! Død! 

Ladies, Ladies, Ladies
Don’t go for fucking president or Ceo!
Go for dead girl of the year!” 

Det er der penge I. Det er der millionerne findes. For du har ikke noget imod, at blive til et kunstværk. Du siger bare 

Ja tak
Giv mig alt

Eller man kan i hvert fald helt bestemt forestille sig at døde dig bare siger ja, når du skal dolkes for plottet

Sikke en vidunderlig idé

eller når du igen skal parteres igen for skønheden.

Så fint, så fed idé

CREDITS

MEDVIRKENDE Sara Viktoria Bjerregaard og Rasmus Junkcer
TEKST AF Sonja Ferdinand i samarbejde med Amanda Linnea Ginman
INSTRUKTION Amanda Linnea Ginman
KOREOGRAFKONSULENT Sebastian Kloborg
MUSIK OG LYDDESIGN Rasmus Juncker
LYSDESIGN Karl Sørensen
VIDEODESIGN Malte Hauge
LYDDESIGNER OG TONEMESTER Anders Munch Amdisen
REKVISITØR OG FORESTILLINGSLEDER Alice Sjurkalina
ANTROPOLOG, CENTER FOR MAGTANALYSE Ditte Bjerregaard
NICE TO SEE ME DIE TEKST OG MUSIK AF Jenny Rossander
CO-WRITER PÅ MURDER BALLADS Marie Kildebæk
FOTO Sara Galbiati 
TRAILER Jonas Skovbjerg Fogh og Sara Galbiati