MELANCHOLIA

AARHUS TEATER 2022

tekstuddrag

Claire Justine, kom og få dig et bad.

Justine Jeg har allerede taget et bad.  

Claire Har du? 

Justine Ja, jeg er helt ren.  

Claire ser på sin søster.

Claire Der ser du.  Du kunne sagtens. 

Justine Ja, det havde du ret i. 

Claire Undskyld, jeg er lidt ved siden af
mig selv i dag. Lille Far er
ikke mødt ind på arbejde. Jeg
kiggede efter på opslagstavlen,
men han har ikke efterladt
nogen besked. Og jeg kan ikke
ringe til ham, der er noget galt
med telefonerne.

Ser du, det er aldrig før sket, at
han sådan bare ikke er dukket
op. Uden at give besked.

Justine Har han en familie? 

Claire Han bor nede i landsbyen.
Jeg ved ikke, om han har en
familie. 

Justine Han har arbejdet her i al den tid
jeg kan huske, og du ved
ikke om han har en familie? 

Claire Nej. Fjollet egentlig.   

Justine Måske er i dag en dag, hvor han
har brug for at være sammen
med sin familie? Hvis han altså
har en… nede i landsbyen. 

Claire Ja, du har ret. Den flyver forbi os
i aften…. Jeg ved ikke hvorfor
jeg er så forvirret i dag af alle
dage, men John virker rolig
omkring det hele. 

Justine Gør det dig rolig?

Claire Ja, selvfølgelig. John undersøger
ting, det har han altid gjort. Den
passerer forbi os kl. 23.30 siger
han. 

Justine Ja og hvad så? Jorden er ond.
Du behøver ikke at sørge over
den.

Claire Kan du høre hvad du selv siger
lille søs? 

Justine Ingen vil savne Jorden.

Claire Men hvor skulle Leo ellers
vokse op?

Justine Om så vi prøvede, ville al
den ondskab, der findes her,
ikke kunne gøres om.

Claire Hvis du siger det, selvom jeg
ikke helt tror på dig; men så er
der måske en masse andre
steder.  

Justine Nej. Der findes ikke andre
steder. Vi er alene! 

Claire Du virker så skråsikker. 

Justine Fordi jeg ved ting. 

Claire Ja, det har du altid forestillet
dig du gjorde. 

Justine Jeg ved, at der ikke findes andre
steder, Jorden er det eneste
beboede sted. Og det er ikke
særligt længe endnu 

Claire Der må være liv et andet sted… 

Justine Men det er der ikke. 

Claire Det tror jeg slet ikke du
ved noget om. 

Justine ser sig omkring.
På et bord står flasken med
bønner fra brylluppet.
 

Justine 678! 

Beat

Justine Bønnelotteriet.
Ingen gættede hvor mange
bønner der var i flasken.

Claire Nej.

Justine Men jeg ved der er 678! 

Claire Måske! Men hvad beviser det? 

Justine At jeg ved ting. 

Claire Okay. 

Justine Og når jeg siger vi er alene… 
så er det fordi vi er alene 

Beat. Leo kommer pludseligt løbende. 

Leo Mor, Mor… Jeg må blive oppe
hele aftenen helt indtil midt på
natten. Når vi kan se planeten
flyve forbi…. Og jeg får lov til
at se på den gennem teleskopet.

Claire Ja, selvfølgelig skat. Men er du
sikker på du kan holde dig
vågen så længe? Du har ikke
sovet så meget på det
seneste. 

Leo Jo, det kan jeg godt.
Er det ikke rigtigt,
moster bomstærk? 

Justine tøver. 

Leo Er det ikke rigtigt? 

Claire Jo, du kan… selvfølgelig kan du
det. Du skal jo se gennem
teleskopet.

JORDEN GÅR UNDER,  men MELANCHOLIA sTARTER MED EN FEST! 

JUSTINE ER BLEVET GIFT MED PHILIP, OG JUSTINES SØSTER CLAIRE OG HENDES MAND JOHN HOLDER ET STORSLÅET BRYLLUP FOR DEM. MEN JUSTINE KÆMPER MED DEPRESSIONER, OG VI FØLGER HENDES KLAUSTROFOBISKE OPLEVELSE AF HENDES EGET BRYLLUP, MENS HENDES SØSTER CLAIRE FORSØGER AT HJÆLPE HENDE. DEN OVERDÅDIGE FEST FORTONER SIG SNART I DET UUNDGÅELIGE OG TILINTETGØRENDE KOLLAPS.

CENTRALT STÅR DE TO SØSTRE, JUSTINE OG CLAIRE, I FORTÆLLINGEN OM MENNESKETS EVNE TIL AT HÅNDTERE MAGTESLØSHEDEN OG FORSTÅ NATURENS MÆGTIGE BEVÆGELSER. I DERES RELATION TEGNER SIG ET GENKENDELIGT MØNSTER MELLEM DEN SYGE OG DEN RASKE. MEN KONFRONTERET MED DET FAKTUM, AT JORDEN NU REELT GÅR UNDER, OMVENDES SØSTRENES FORHOLD. MENS JUSTINE FORSONER SIG MED NATUREN OG TANKEN OM DØDEN, TAGER FORNUFTSMENNESKET CLAIRE DET UAFVENDELIGE KNAP SÅ FATTET.

CREDITS

MEDVIRKENDE Rikke Lylloff, Mette Døssing, Jesper Lohmann, Hanne Windfeld, Mathias Rahbæk, Christian Hetland, Kjartan Hansen og Emil Busk Jensen
AF Lars von Trier
OVERSÆTTELSE AF Sonja Ferdinand
INSTRUKTØR Anja Behrens
SCENOGRAFI OG KOSTUMEDESIGN Ida Grarup
MUSIKUDDRAG AF KOMPOSITIONER AF SØS Gunver Ryberg
LYSDESIGN Turpin Djurhuus
LYDDESIGN Kim Engelbredt
STATISTER Axel Nymark / Karl Valdemar Asdahl Kim Christin Borchardt, Rikke Cassøe, Rikke Nørgaard Christensen, Per Meldgaard Laursen, Mikkel Christian Egelund, Benjamin Hviid Larsen, Ingeborg Mate Holm, Ida Mathiassen
FOTO Emilia Therese